Trænger din hund til nye udfordringer? Så er Nosework lige sagen, uanset om din hund har brug for ekstra mental stimulering i hverdagen, ved at komme sig efter en skade eller måske har du en reaktiv hund? Hvad end årsagen er, så henvender Nosework sig til alle hunde uanset race, alder, fysiske formåen mm. Her er det hunden der er stjernen og den fortjener at skinne.
Nosework er en hundesport der egner sig til alle hunde, uanset alder, køn, højde, drøjde og eventuelle skader. Dette er også noget af det der har gjort denne sport så populær og elsket blandt hundeejere verden over. Men hvad er så nosework for en slags træning? Navnet i sig selv, giver næsten svaret. Der er tale om at hunden skal lære, aktivt, at bruge sin snude til at søge efter bestemte dufte i bestemte miljøer. Inspireret af de hunde der til dagligt går på arbejde som eksempelvis narko- eller bombehund. Tag ikke fejl, deres uddannelse er noget mere krævende og bør naturligvis ikke efterprøves hjemme. Men når det er sagt, så er nosework en fantastisk måde at aktivere sin hund mentalt. Ved at lade hunden bruge sin næse, vil det trætte den mentalt, hvor det ofte ellers kan være svært at gøre sin hund rigtigt træt. Dette skyldes også, at hunden selv skal tænke, da den skal løse opgaven og lokalisere duften på egen hånd, uden hjælp fra sin ejer.
Beholdersøg
Indendørssøg
Udendørssøg
Køretøjssøg
Lavendel
Eukalyptus
Anis
På fortsætterholdet bygger vi videre på hundens søgeteknik. Hunden har, fra begynderholdet, fået kendskab til duftkilden lavendel. Nu er det tid til at gøre hunden duftsikker og lære den at lokalisere duftkilden i forskellige omgivelser. Derfor vil vi være på forskellige steder, for at stifte bekendtskab med forskellige variationer af et søg. For et søg er aldrig "bare" et søg. Det er en kunst og vores hunde er kunstnere. Vi kommer også til at stille ind på dig som fører og hvordan du kan støtte bedst op om din hund, så vi sikrer at motivationen er og forbliver høj.
Max 6 på holdet (ventetid kan forekomme)
Sporline på min. 5-8 m
Vi kommer til at stifte bekendtskab med de forskellige typer søg, i takt med at hunden bliver fortrolig med opgaven. "
Forskellige lokationer vil forekomme
Det er en forudsætning at din hund er fortrolig med lavendel som duftkilde (det er ikke et krav at den er 100% duftsikker endnu)
Hvis du har spørgsmål til min hundetræning, så er du altid velkommen til at kontakte mig. Her findes der ingen dumme spørgsmål, og jeg ser frem til at høre fra dig og møde dig og din firbenede ven.
Hundetræning alle kan være med til. Jeg hjælper jer godt på vej til en rolig og velopdragen familiehund.
Vild Med Hund
CVR-nummer: 43838814
Adresse: Stennehøj Allé 86, 8270 Højbjerg
Telefon: +45 61 74 72 14
E-mail: [email protected]